Prag er beliggende i Tjekkiet og her går historien og nutiden op i en højere enhed. I de labyrintiske gader ligger internetcafeer, middelalderborge og moderne butikker side om side.
Med sine gamle kirker, mystiske bygninger langs brostensbelagte gader, mørke kroge og hyggelige værtshuse, er Prag en spændende og afveklsende by, og nogle beskriver den endda som at være verdens smukkeste by.
De fleste kommer til byen for at se de berømte seværdigheder, høre lidt om Tycho Brahe og finde ud af hvorfor tjekkisk øl er så godt, men Prag er mere end det. Det er en by med en anderledes charme og stemning, og der er noget romantisk over den.
Selvom Prag har været igennem en rivende udvikling i de seneste år har den formået at bevare sin sjæl.