Las Palmas er en perle i Atlanten som i disse år er ved at blive genopdaget. I de seneste år er der blevet renoveret, pudset og bygget.
Byen, dens indbyggere og den berømte strand har fået en atmosfære af velstand.
Las Palmas er en pulserende storby, men stranden Las Canteras lykkes på forunderlig vis at bygge en slags afskærmning mod forurening og trafiklarm. Hvert eneste kvarter omkring den velbesøgte strandpromenade bærer præg af fælleskab og aktivitet.
Duften fra bageriet, skramlen fra skraldebilerne, frisørsalonen, som åbner for dagen, aviserne, som ankommer til supermarkedet, og indbyggerne, der handler brød, skinke, ost og frugt. Det er et fredeligt spektakel, som om natten skiftes ud med det evige brus fra Atlanterhavets bølger.