Holland er et land med imponerende kulturelle og naturmæssige skatte. En spadsertur langs Amsterdams kanaler byder på flotte bygninger og imponerende kunstmuseer for Hollands store malere.
Udenfor byerne finder man et flot landskab som er fladt og fyldt med blomstermarker, møller og diger. Holland, som er hjem til 10,000 vindmøller, byder på kulturelle seværdigheder, en helt speciel hollandsk arkitektur, farvestrålende tulipanmarker, dejlige sandstrande, forlystelsesparker, bondegårde, slotter, maleriske fiskeleje og charmerende storbyer med deres hyggelige atmosfære omkring kanalerne.
Holland har en tæt befolkning, men er meget organiseret og fremstår på mange måder som et pionerland, som med sin liberale indstilling er et skridt foran resten af Europa. Landet opfordre til ophold i det fri, hvor man bl.a. kan cykle langs kanaler med husbåde, lade sig betage af det enestående landskab med blomstermarker og idylliske vinmøller, nyde strandlivet langs Nordsøens kyster, studere det rige fugleliv i de mange tema- og forlystelsesparker eller gå på opdagelse i de kulturelle seværdigheder.