Ebeltoft er kendt for sine hyggelige smalle gader med brosten og bindingsværkhuse.
Her er mange idylliske steder som indbyder til hygge. Helt specielt er blandt andet det gamle rådhus, som er fra 1576. Mange brudepar rejser til Ebeltoft for at få den helt rigtige bryllupskulisse.
Også Farvegården fra 1700-1800 tallet har en særlig charme, og langs Adelgade, Overgade og Nedergade er der mange smukt bevaret huse.
Dette er Djurslands turistby og den er beliggende ved vandet, omgivet af smukke landskaber. Ebeltoft har alt hvad hjertet kan begære med mange butikker, restauranter, værtshuse og det specielle miljø ved havnen.