Bruxelles er beliggende i Belgien og dette er kontrasternes by; en kosmopolitisk storby, en EU hovedstad og en hyggelig by med 19 kommuner, som alle hver især har sin egen karakter og sit eget liv. Den ældste bydel ligger indenfor ringvejen som følger den gamle bymur, som nu er forsvundet.
Det moderne Bruxelles bevarer sit gamle hjerte koncentreret i de forgyldne laugshuse med gavlvendte facader på Grokt Markt. Byen overvælder ikke en. Dens mangfoldighed trænger sig lidt efter lidt ind i bevidstheden og sniger sig ind i ens hjerte. Bruxelles har mange parker, kirker og museer.
Byen har alle slags spisehuse; fra elegante og fornemme restauranter til cafeer på næsten hvert gadehjørne. De er alle sammen af fortræffelig kvalitet, for belgierne sætter pris på god mad, hvilket vidnes af de mange restauranter som er tildelt Michelin stjerner.