Bornholm Oversigt

Bornholm er en forunderlig blanding af eksotiske klippekyster, fiskerlejer med bindingsværkhuse, hvide sandstrande og natur.
Øen har masser af byer. Nogle er små med få huse og nogle er store bysamfund med masser af liv. Hvert samfund har sin helt egen historie. Nogle er knyttet til en kirke, andre til havnen – nogle er måske blot opstået omkring et vejkryds.
Øens landskab gennemskæres af sprækkedale, der frister en til en vandring langs åer og vandfald. En skarpt markeret brudeline i landskabet deler øen i et nordligt højtliggende grundfjeldsområde og et noget fladere sydland, hvor granitten er sunket dybt og siden dækket af yngre aflejringer fra jordens oldtid og middelalder. Især ved Snorrebakken øst for Rønne og Kliten syd for Aakirkeby kommer den grænse tydeligt frem i landskabet.
Sydkystens store sandstrande frister både med badning om sommeren og friske gåture i de blæsende efterårs- og vinter måneder.

Bornholm Guide - Hurtig Fakta

   
Placering: Danmark
Størrelse: 588,5 km²
Befolkning: 43.040
Hovedstad: Ingen
Sprog: Dansk
Valuta: Dansk Krone
Landkode: +45
Tidszone: CET
Elektricitet: 230 v, 50Hz
Færgehavne: Rønne
Lufthavne: Bornholms Lufthavn
Turisme afdeling: Bornholm Turisme

Transport i Bornholm

Med tog/bus Der kører ikke tog på Bornholm længere, men der er busservicer til alle områder på øen. BAT leverer busservicerne.

Med færge Der er daglige færgeservicer fra Køge og Ystad til Rønne, samt en sommerservice fra Polen til Rønne.

Hovedattraktioner

Vikingegaard

Her fremstilles billedskæring, brugskunst og vikingehåndværk, som er inspireret af vikingetidens håndværk og gammel nordisk husflidstradition.

Sommerfugleparken

Parken er et tropisk opvarmet glashus som er en mangfoldighed af lyde, dufte og farver – frembragt af blomster, planter, fugle og ikke mindst af de mere end 1000 store farvestrålende sommerfulge, der flyver frit omkring.

Naturen

Den Bornholmske natur fremhæves ofte som øens største attraktion. Dramatiske klipper knejser lodret op af vandet og vidner om dengang naturens mest voldsomme kræfter var på spil.

Bornholms Museum

Museet er et godt sted hvis man gerne vil vide mere om kunst og kultur på Bornholm.

Martin Andersen

Forfatteren var født på Christianshavn, men voksede op i faderens fødeby, Nexø. Barndomshjemmet er nu på privat intiativ indrettet som mindestuer om forfatteren.

Hammershus Slotsruin

Hammerhus ruin er Nordeuropas største borgruin. Borgen blev opført af ærkebiskoppen i Lund i starten af 1200 tallet.

Hovedområder og seværdigheder i Bornholm

Bornholm og dens natur er en attraktion i sig selv. Øen rummer hele det nordiske spektrum af natur på kun 588,5 km². Hertil kommer en række attraktioner indenfor natur, kunst, historie, landbrug, keramik, sommerfugle, fugle og meget mere.

Mulighederne for naturoplevelser på Bornholm synes overvældende. Geologisk set er Bornholm et skattekammer; her vrimler det med dornitologer og sommerfugle-entusiaster.

© Direct Ferries Ltd